Godt indeklima på skoleskemaet

01-02-2022

Optimering af ventilationssystem løser udfordringer med trækgener 
og giver ensartet luftfordeling på Østerbyskolen i Vejen

På Østerbyskolen oplevede man trækgener og dårlig luftfordeling med skolens eksisterende ventilationssystem i flere af skolens faglokaler og fællesrum. I forbindelse med en ombygning på skolen besluttede man i tæt samarbejde med Airteam at udskifte det gamle system til en løsning med tekstilbaseret ventilation. Her har KE Fibertec leveret tekstilkanaler til skolens kantine, personalerum, flere faglokaler og til det store bibliotek/læringsrum.

En tekstilkanal fra KE Fibertec kan levere en ensartet og homogen luftfordeling til rummet i og med, at hele tekstiloverfladen kan benyttes. Dette sikrer, at der ikke opstår trækgener i rummet. En tekstilkanal er yderst velegnet til et VAV eller DCV-anlæg med varierende luftmængder, oftest styret på CO2-værdi, så man lever op til kravene til indeklimaet med max. 1.000 ppm.


   


Bæredygtig løsning med mindre CO2-aftryk
Der er fra bygherres side valgt en Cradle to Cradle-certificeret løsning. Med GreenWeave kan KE Fibertec levere en bæredygtig ventilationsløsning, da materialet er fremstillet på baggrund af Oeko-Tex® Standard 100 certificerede garner (18.0.36542) og med miljøcertificeret produktion iht. ISO 14001.

GreenWeave er fremstillet på KE Fibertec eget specialvæveri i Vejen og er foruden at være bæredygtigt også yderst energivenligt, hvilket gør det velegnet til komfortinstallationer med høje krav til indeklimaet som hos Østerbyskolen. Materialet har en høj støvbæreevne på 25 g/m² tekstiloverflade iht. EN 779:2012 og er et 100% nedbrydeligt materiale.

I forhold til andre konventionelle ventilationsløsninger som stål vejer tekstilkanaler op til ni gange mindre og er derfor et langt mindre CO2-miljøbelastende alternativ både i forhold til transport og bortskaffelse. Løsningen skræddersyes altid på mål, hvilket også giver mindre spild. I det store læringsrum - skolens bibliotek, er der installeret knap 12 meter rund tekstilkanal med et KE Inject system, hvor der i de øvrige rum er leveret halvrunde KE Interiør lavimpulskanaler, men alle i materialet GreenWeave. 

Læs hele case her Østerbyskolen - og kontakt os i dag og hør mere om hvordan vi kan sikre enstartet luftfordeling til dit næste ventilationsprojekt.